Født: 1894 -
Død: 1984
Kendte værker: Radiohus pendlerne, Radiohuset på Frederiksberg (1937–46), Folkets Hus på Vesterbro (det nuværende Vega, 1935–56) og en nu ikke længere brugt terminalbygning i Københavns Lufthavn (1937–39), der i dag alle er fredede, Daells Varehus (det nuværende Hotel Sankt Petri) i Indre By (1935), Gladsaxe Rådhus (1937), Shellhuset (1950–51) og Danmarks ambassade i Washington D.C. (1960), samt medvirket til TV-byen i Gladsaxe (1959) og Københavns Lufthavns Terminal 2.
Uddannelse: Arkitekt på det kongelige danske kunstakademi.
Historik: Vilhelm Lauritzen (1894-1984), var en af modernismens og funktionalismens største danske designere.
Han var uddannet arkitekt og var aktiv i sit arkitektfirma Vilhelm Lauritzen A/S helt indtil 1969 i en alder af 75 år.
Vilhelm Lauritzen designede i samarbejde med
Louis Poulsen alle lamperne til Radiohuset. Vilhelm Lauritzen var en mester i kunsten at forene materialer og lys, og han arbejdede hele sit liv på at videreudvikle og forbedre sine lamper, der indgik i perfekt harmoni med de bygninger, han tegnede.
Han har bl.a. tegnet Radiohuset på Frederiksberg (1937–46), Folkets Hus på Vesterbro (det nuværende Vega, 1935–56) og en nu ikke længere brugt terminalbygning i Københavns Lufthavn (1937–39), der i dag alle er fredede.
Han har desuden stået bag bygninger som Daells Varehus (det nuværende Hotel Sankt Petri) i Indre By (1935), Gladsaxe Rådhus (1937), Shellhuset (1950–51) og Danmarks ambassade i Washington D.C. (1960), samt medvirket til TV-byen i Gladsaxe (1959) og Københavns Lufthavns Terminal 2.
Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog.