For at få den bedste belysning over dit billard bord, er der nogle regler du kan gå efter. Det gælder både antal af skærme og belysningsstyrke. Antallet af skærme afhænger af størrelsen på dit billard bord.
Her kan du se hvor mange skærme, der anbefales til de forskellige størrelser bord:7 fods: 2-3 skærme
8 fods: 3 skærme
9 fods: 4 skærme
10 fods & 12 fods: 4 eller 5 skærme
lamperne skal hænge ca. 90 cm fra bordet til lampens underkant. DDBU's officielle regler siger i mellem 85 og 95 cm.
De officielle regler siger at der min. skal være 520 lux over bordet, hvilket svarer til 3 lamper, hver med 150 watt. Men som privatperson kan man nøjes med 3 lamper, hver med 75 watt.
Det er en god ide også at have noget rumbelysning og de officielle regler siger, at der skal være minimum 50 lux, altså 40 watt.
DDBU's officielle regler for lys ved billiardbordet er flg.:- Belysning skal på det dårligst oplyste sted være på min. 260 lux, ellers skal der min. være
520 lux (fx. 3 x 150 watt) på billardets overflade. Lamperne skal hænge således: En over
midten og de 2 andre skal hænge 12 cm fra salvolinien mod bundbanden.
Brug af amaturer med lysstofrør er tilladt.
- Belysningen må ikke være kraftigere end 900 lux.
- Afstanden mellem lyskilderne og spilleoverfladen skal være på mindst 85 cm.
- Spillelokalet må ikke henligge i totalt mørke, men skal udenfor spilleområdet være oplyst
med mindst 50 lux (40 watt).
- Ved TV-stævner kan stk. 2. og 3. fraviges, såfremt lyset ikke blænder.
- Lyskilderne skal være ophængt bevægeligt, så masséstød kan udføres.