Uanset om det er filmaften, gamernat, en romantisk middag, eller du bare skal på toilettet midt om natten, så er dæmpbare LED-pærer en fantastisk tilføjelse til dit lysarsenal – men hvordan sørger man for, at man vælger den rigtige? Og kan den, du vælger, spille sammen med din dæmper?
Når en LED-pære dæmpes, så er der reelt set to måder, det kan gøres på:
- Analog: når du justerer din dæmper til 10%, så neddrosler dæmperen effekten af pæren. Der sendes altså mindre strøm til lyskilden, og derved dæmpes lyset.
- Bølgelængde modulation: når du justerer din dæmper til 10%, så går der længere kortere mellem tænding og slukning af pæren. LED-pærer virker ved at tænde og slukke sig selv utroligt hurtigt, hurtigere end øjet kan opfange, og når dæmperen står på 10%, så er pæren tændt i 10% af tiden.
Begge metoder giver samme resultat, og måden hvorpå dæmperen arbejder, er for dig, brugeren, ligegyldig – men det er værd at vide hvordan den virker, og hvorfor du ikke kan anvende en traditionel dæmper til dine LED-pærer, ligesom du ikke kan bruge en gløde- eller halogenpære med en LED-dæmper. Desuden opererer LED-lys med meget lavere effekt end traditionelle pærer.
Det vigtigste er, at du vælger en LED-pærer, der er dæmpbar. Ikke alle LED-pærer kan dæmpes, og du har nok undret dig over, hvorfor dæmpbare pærer er dyrere end normale pærer. En klassisk glødepære kan dæmpes ved simpelthen at neddrosle hvor meget strøm, der sendes til den – en LED er ikke helt så simpel. En dimmable LED – eller dæmpbar LED – indeholder et kredsløb, der gør det muligt for pæren at klare den skiftende fase og skiftende strømstyrke, der sendes til den.
Vælg derfor altid en dæmpbar LED-pære, hvis pæren skal bruges med dæmpbare kontakter, lamper med indbygget dæmper, og lignende!
Du kan dog godt bruge en dæmpbar pære i en ikke dæmpbar lampe.
Se vores udvalg af dæmpbare LED-pærer her!