Mere om PH Væglamper
PH væglampe, vælg den rigtige
Poul Henningsen har lavet rigtig mange forskellige lamper, bland andet er han kendt for sine væglamper. Treskærmsfamilien går igen, i vægversioner og fås i 4 forskellige varianter, kobber væg, 2/1, 3/2 og 3/2½.
Som alle andre af PH treskærmslamperne er lampens navn, det samme som lampens mål på den øverste, og største skærm og det andet tal, lampens modelnavn. Det gør det nemmere at forholde sig til hvilken lampe, man skal vælge til sit hjem, da man på forhånd ved lampens største mål, så er det blog materiale og farve der skal tages stilling til. Kobberlampen er en meget eftertragtet og speciel lampe, som er lavet i optrukket kobber, og fås med to forskellige tilgangsformer, med hensyn til installation. Lampens overflade er ubehandlet, hvilket resulterer i, at den med tiden får et mere rustikt look, som har en helt unik charme. Lampen er lavet til udendørsbrug, og er derfor designet til at kunne klare hvad dette indebære. Sammen med PH 3-2½ er de et perfekt valg til en smuk og unik udendørs lampe
Mangler du en indendørs væglampe til f.eks. gangen, eller i stuen så er PH 3/2 og PH 2/1 væglamperne helt perfekte. De skaber et fantastisk blændfrit lys, med sine tre skærme, den har et velkendt look og lækker kvalitet. Lampen er en brugsgenstand der pynter, mere end de flestes.
Arne Jacobsen, AJ væglampe i sort, hvid og nye farver
Arne Jacobsens væglamper er et stort hit blandt rigtig mange. De er designet i 1960 til SAS Royal Hotel i København (Radisson Blu) og udgjorde en del af det totale designkoncept til hotellet. Flere af hotellets produkter har i dag opnået status som designikoner, og inden for belysning er især AJ-lamperne blevet verdenskendte. I forbindelse med 60 års jubilæet for Arne Jacobsens ikoniske design har Louis Poulsen lanceret en ny og dynamisk farve palette til de populære lamper AJ Bord, Gulv og Væg.
Farver kan påvirke os fysisk og stimulere vores sanser. Farver kan bruges til at adskille, organisere og mærke ting. Foruden sort, hvid og lys petroleum består den nye kollektion af syv farver: mørk grøn, okker, rustrød, midnatsblå, aubergine og to grå mellemtoner. Farverne er tæt knyttet til Arne Jacobsens eget univers og er nøje udvalgt ud fra, hvordan farverne bedst fremhæver essensen af AJ-lampen.
En helt unik profil der let genkendes på verdensplan, med rødder helt tilbage til 1960 hvor SAS Royal Hotel blev lanceret, som et totalt designkoncept der nu har opnået kult status.
Indendørs design klassiker, PH hat
Er du til det helt klassiske, danske design så er Louis Poulsens, PH Hat lige den du skal vælge. Den har et enkel og stilfuldt design. Lampen har en rosa inder skærm, som gør at lampen får et behageligt og blidt lys, som passer perfekt som senge belysning, foyerer, trapperum og gangarealer. Lampen kan vippes ca. 67 grader så den kan give et mere styret lys.
Alfred Homann og Ole V. Kjærs Nyhavn væglampe
Den danske designer Alfred Homann har i løbet af de sidste 40 år tegnet mere end ti produktserier i samarbejde med Louis Poulsen, som er den eneste belysningsproducent, han nogensinde har designet for. Er der særligt én lampe, som man skal kende fra Homann, så er det den smukke Nyhavn væglampe.
Nyhavn blev tegnet af Alfred Homann i samarbejde med Ole V. Kjær i 1976, og har været i handlen siden. Den ikoniske form med den brede skærm og sit nedadrettede, komfortable og bredstrålende lys er ikonisk, og præger smukt både det moderne storbysbyggeri såvel som den klassiske landejendom med stråtag og naturen som kulisse. Nyhavnlamperne fås i de klassiske og ærlige materialer Aluminium og Kobber. Vælger du kobbervarianten, er overfladen ubehandlet. Det betyder, at den vil aldres med ynde, og at den kun vil blive smukkere som tiden går. Patineringen af kobbervarianten kan være begyndt allerede når du modtager lampen.
Væglamper til den rigtige pris, Stort udvalg af AJ Eklipta
AJ Eklipta blev designet af Arne Jacobsen i 1959 til Rødovre Rådhus. Til dette projekt blev der produceret to forskellige størrelser, Ø350mm og Ø450mm. De blev brugt indendørs ved trapper og udendørs som væglamper. Senere blev en version på Ø220mm designet til St. Catherine's College i England. Når Arne Jacobsen selv brugte armaturet til trapper, foretrak han altid den største version. Armaturet bruges i dag verden over i mange forskellige arkitektoniske sammenhænge. Igen et design ikon af format - Den ultimative loftlampe. AJ Eklipta Loftlampe udsender et blødt og diffust lys. Glasset er konstrueret til at give en ensartet oplyst overflade. Den mundblæste glasskærm i trelags opal glas har en klar kant, der lægger en glorie af lys rundt om armaturet på lampen. Nu leveres AJ Eklipta Ø220 med en speciel matteret glasindsats så brugen af klare Halogen pærer stadig giver et flot og ensartet lys. Disse indsatser kan bestilles til eftermontering på ældre lamper.