Alle lamper har på et tidspunkt været helt nye og ukendte. Selv de største legender indenfor lampedesign startede et sted, og for selv de smukkeste produkter kan det tage årevis, før de får den anerkendelse, de fortjener. Lampebranchen kan være hård og konkurrencepræget, og derfor vil vi gerne give de up-and-coming designere en hånd!
Vi kan tilbyde lagerplads og eksponering gennem vores hjemmeside til 15 lande og 20.000+ daglige besøgende, og vi kan tilbyde at dine designs kommer til at indgå i vores marketing – side om side med de store etablerede lampevirksomheder.
Hvad får vi ud af det? Vi får lov at forhandle nogle af de mest spændende nye produkter, og vi får lov at hjælpe morgendagens legender. På den måde gør vi det, vi er bedst til – og på den måde får designerne mere tid til at gøre det, de er bedst til; nemlig at tegne.
Hos Lampemesteren har vi over 10 års erfaring med designerlamper og boligtilbehør, og med over 12000 varenumre på nettet har vi et af de bredeste udvalg af lamper i norden. Mangler vi dine ting i vores portefølje? Så skriv til os på
upcomingbrands@lampemesteren.com, og lad os aftale noget!