Stuelamper – Læs guiden og vælg de rigtige

Der er rigtig mange stuelamper at vælge imellem og mange spørgsmål at besvare omkring placering, stilart, kombinationen af forskellige lamper og priser.

En god idé er at spørge dig selv først, hvilke praktiske behov du har brug for. Herefter kan du tage stilling til, hvilket udseende dine nye stuelamper skal have – går du efter en bestemt stilart? Skal det være de klassiske design lamper? -eller skal de blot giver det lys i stuen, som du har brug for?

For at hjælpe dig lidt på vej, giver jeg dig vores bedste råd til belysning i din stue, så du kan træffe de rigtige valg, når du skal indrette med skønne stuelamper.

Hvilke væglamper bruges i stuen?

Hvilke væglamper bruges i stuen?

Der er altid noget der trender og hvad angår væglamper til stuen, så ser vi klart en tendens til at det skal være stort og fleksibelt.

Lampe Gras er et utrolig populært mærke, når det kommer til væglamper, da de har et kæmpe udvalg.  Du kan både få dem til direkte montering eller som her på en stang. Derudover fås de i forskellige længder, farver, samt du kan vælge hvor mange knæk du vil have på stangen. Lampe Gras lamperne er utrolig fleksible og er derfor utrolig anvendelig i stuen, da du nemt kan flytte dit lys efter behov.  

Billedet er fra vores Instagramkunde @camillaathena

214 væglampen fra Lampe Gras, er en af dem vi ser i rigtig mange hjem. Jeg tænker det er fordi den er så utrolig fleksibel og fordi den passer godt ind i den nordiske stil. Du kan både justere lampen op og ned, samt du kan flytte stængerne og lampe hovedet, så her har du både anvendelig og fleksibelt belysning, men også en meget stilren og flot væglampe.
Den grundlæggende form er med hverken skruer eller svejsede samlinger.

Se det store Lampe Gras sortiment her og lad dig inspirere.


Billedet er fra vores Instagramkunde @lk.living


En anden populær væglampe er Mantis BS2 fra Schottlander. Her har du en vel designet og anderledes lampe, som også passer rigtig godt ind til tidens trends og stilarter.

Mantis BS2 er del af en intrigant serie af lamper, med et elegant industrielt look – et design der holder. Man regner nok ikke med det, men Mantis serien er fra 1951 og trods sin alder er hele serien mere populær end nogensinde.

Via kontravægte kan lampen indstilles let og elegant i fire forskellige trin og alt efter model kan hovedet drejes mellem 180º og 360º samt vippes.  

Mantis er elegant og stilren og vi ser den mere og mere, især fordi det netop er blevet okay at bevæge sig væk fra det traditionelle og jeg tror det er derfor de store væglamper hiper. Jeg siger ikke at små væglamper er yt, tværtimod, så ser vi også AJ væg, Caravaggio Read, de små væglamper fra Lampe Gras og mange flere, men det er ingen hemmelighed at det er blevet moderne at vælge noget stort og smukt der skaber opmærksomhed i rummet.    

Billedet er fra vores Instagramkunde @palettenoir


En tredje populær væglampe er 265 fra Flos. Her har du virkelig en flot og anvendelig lampe, som giver et godt og direkte lys, hvilket gør at den sagtens kan bruges over sofabordet.

Det gode ved 265, er at den ikke kræver stor vægplads, da beslaget fylder meget lidt, til trods for lampens størrelse og alligevel har man en utrolig fleksibel lampe, der dækker et meget stort lys behov. Den lange arm gør at lampehovedet kan styrres med præcision og drejes lige derhen, hvor behovet er og modvægten sørger for at det sker let og elegant.

Billedet er fra vores Instagramkunde @mittlillehjerte

Stuelamper, er de billige et dårligt valg?

Vi bliver ofte spurgt om billige lamper, er et dårligt valg? Men hvad er billigt og hvad er dyrt? Hos Lampemesteren har vi kun kvalitetslamper, men i forskellige prisklasser!

Det kommer også meget an på, hvad dit behov er? Har du brug for en der kan dæmpes eller behøver den ikke kunne andet end at lyse? Skal den være med strøm besparende indbygget LED eller er lyskilden ligegyldig? Nogen vil gerne have de klassiske designlamper, men de fås jo også i forskellige prisklasser, så der vil altid være en der er billigere.

Det er et svært spørgsmål, men vi kan konkludere, at hos Lampemesteren har vi kvalitetslamper i forskellige prisklasser og at det helt kommer an på dit behov og hvad du synes er billigt eller dyrt.

Pendler og hængelamper, hvor placeres de i stuen?

Pendler og hængelamper, hvor placeres de i stuen?

Belysning er muligvis det vigtigste, når det gælder indretning af din stue, da det har en enorm betydning for, hvordan du oplevet rummet og du kan derfor nemt forandre stemning med lys og smukke lamper. I dag er stuelamper blevet smukke design objekter, der pynter og skaber hygge og stemning i vores indretning, så de behøver ikke bare at hænge over et bord – tværtimod.

Det kan være som her, hvor en Etch pendel i Messing fra Tom Dixon, hænger over sofaen, men du kan også hænge en enkel lampe over din skænk eller du kan lave en hyggekrog med et hjørnebord og lænestol, hvor du hænger en pendel. På den måde kan du opdele din stue i små hygge ”Stationer”.
På det andet billede hænger der to Etch Mini pendler, som også er fra Tom Dixon. Som du kan se, så hænger de midt for væggen - igen en anderledes montering, men det virker og syner rigtig flot. Det er vigtigt du skaber sammenhæng i din opsætning, som her, da de ellers ville hænge malplaceret, men som en del af et stilleben, virker det rigtig godt, samtidig med at du får smukt belysning.
Etch pendlerne kaster de smukkeste skygger ud i rummet og er et godt valg, hvis du har brug for hyggebelysning. Ønsker du et mere direkte lys uden skygger, kan man vælge en pære, som passer dertil. Hvis du bruger Etch over spise- eller sofabordet, vil det være oplagt med en pære der kaster lyset ned på bordet.

Billedet er fra vores Instagramkunde @krea_pernille

Fede stuelamper, hvad er hot lige nu?

Fede stuelamper, hvad er hot lige nu?

Hvad der er hot lige nu er nok den nordiske boligindretning og der findes et væld af smarte, smukke og funktionelle stuelamper som komplimenterer den stilart. Da jeg allerede har været inde på pendler og væglamper, vil jeg komme med forslag til de hotteste bord- og gulvlamper, som du kan bruge i din stue.

Mit første forslag til din stue er de klassiske PH lamper. Her ses PH 3/2 Bord og PH 3/2 Gulv i to forskellig hjem, men samme stilart, med grå vægge og med minimalistisk og stilrent interiører.  Nogen vil mene det er lamper til den ældre generation, men nej - de er altså utrolig populære ligegyldig alder. Jeg vil endda mene at de er lige så meget set hos unge, som ældre, da vi er i en tid, hvor man gerne vil bruge flere penge på kvalitet og design.
Begge lamper er medlem af 3-skærms familien, der i dag tæller 20 lamper, heraf 3 til udendørs brug. Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor han i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. Poul Henningesen prøvede gennem hele sit liv at skabe det blændfri lys og endte således ikke kun med én lampe, men et helt system, der i dag har givet mange smukke PH lamper. PH lampernes numre refererer til skærmstørrelsen – dvs. PH 3½/2½ består af en overskærm på ca. 35 cm.

Er du interesseret i at vide mere om de klassiske lamper fra Poul Henningesen, kan du finde hele serien her.

Billederne er fra instagramkunder @valdealma og @bytved


En anden populær lampe serie, er AJ fra Louis Poulsen. Denne serie er en gammel kending og ses i mange hjem, især pga. det klassiske og stilrene look.

AJ Bord fylder ikke meget og er derfor både god på skænken og i vinduskarmen. Skærmen kan justeres op og ned, så du har mulighed for at flytte lyset, alt efter hvad du skal bruge lampen til. Den kan også sagtens bruges på kontoret eller i soveværelset, så køber du en AJ lampe, har du altid et sted at placerer den.  
Her ses AJ Bord og AJ Gulv i min stue – man kan nemlig sagtens have denne serie i samme rum, uden det bliver for meget, da designet er meget stilren og enkelt. Vil dog sige at AJ bord nu står på kontoret og PH 3/2 på skænken, men det er igen fordi, at AJ bare passer så godt ind i alle rum - så mine flytter rundt i tide og utide.

Det er også en god idé, hvis du synes der skal ske noget nyt i din indretning. Det gør en kæmpe forskel, at få et andet lys, så prøv at bytte rundt på dine lamper, hvis du trænger til forandring.

Billederne er fra Instagram profilen @bytved

Her ses igen en AJ gulv. Det er virkelig en super flot lampe og den passer bare godt ind i alle stilarter. Her er det igen den nordiske stil med Kabe væg, smukke grå Kähler stager og en smuk AC2 stol fra Andersen Furniture. Stilen er gennemført og AJ fuldender stilen.

Vil du vide mere om AJ og de nye farver, så kan du læse artiklen “AJ serien I nye farver” her

Billedet er fra Instagram profilen  @solgt_til_stanglakrids

Panthella MINI fra Louis Poulsen er også en meget populær stuelampe. Den er forholdsvis ny, men ses allerede i rigtig mange hjem. Panthella MINI har en diameter på kun 25cm, og med sin lille størrelse, kan den stå rigtig mange steder.

Den fås i 11 forskellige farver pink, rød, lilla, blå, orange, gul, 2 grønne nuancer samt hvid, sort og opal akryl som her på billedet.
Derudover har den indbygget LED og 3 trinsdæmp, så en super lækker og anvendelig designlampe fra Louis Poulsen.

Panthella MINI er fremstillet med metalskærm, som var Verner Pantons oprindelige idé med lampen i 1971, men som rent teknologisk ikke kunne lade sig gøre på det tidspunkt.
Metalskærmen er hvid indvendig, hvilket gør at lyset reflekteres ned på foden og derefter op i rummet - en super hyggelig lampe der passer ind overalt.

Her ses Panthella MINI i opal, som skiller sig ud fra flokken, da de andre som sagt er fremstillet med metalskærm. Vælger du opal, bliver hele skærmen oplyst, så det er en god ide at overveje hvilket lysbehov du har, inden du vælger din nye Panthella MINI.  


Billedet er fra vores Instagramkunde @homehappydk

Når det nu handler om populære stuelamper, må vi ikke glemme den søde Flowerpot VP3, fra &tradition. Den er og bliver en bestseller, som nok aldrig går af mode. VP3 er designet af Verner Panton og fås også som pendel i to størrelser, og selvfølgelig i mange flotte farver. Vores bestseller er helt klart, mat lys grå og mon ikke den nye matte sorte, også bliver en stor succes - den er super flot. Se Flowerpot nyheden her.

Brug Flowerpot i stuen, på natbordet eller i børneværelset - mulighederne er mange med denne flotte designklassiker.

Se hele den smukke Flowerpot serie her.

Billedet er fra vores Instagramkunde @_bylilli