Forkromede lamper er noget af det mest elegante, du kan invitere indenfor i din indretning. Den blanke overflade, hvad end den er af krom, sølv eller andet blankt metal, reflekterer lokalet omkring sig, og tiltrækker blikke tilbage til sin overflade. Som en sand opmærksomhedstyv bor den i hjemmet, og tilføjer uanede mængder elegance, godt design og eksklusivitet.
I vores
værdi for pengene serie finder du alverdens lamper, der alle anvender et sølvagtigt udtryk. I loftlampeafdelingen alene findes flere forskellige lækre typer;
I den underspillede afdeling findes eksempelvis Marlo og Solvie loftlamperne fra Arcchio. I ægte plafondstil hænger de pålideligt fra loftet og gør deres arbejde med at kaste lys over resten af hjemmet og indretningen uden egentligt at gøre noget af sig selv. Når du alligevel lader dit blik falde over de smukke lamper bliver det dog tydeligt, at der rent faktisk er tale om et enormt elegant og nydeligt produkt, der i sin sølvkonstruktion emmer af eksklusivitet.
I loftlampesegmentet finder vi også Vince fra Arcchio og Darima fra Lindby, der er spotlamper. Igen tager de sølvfarvede lamper den relativt anonyme tilgang til belysning, og de underspiller sin egen elegance, så de pynter uden at skrige på opmærksomhed. Darima lampen er dog en kende mere kæk end sin partner med de små lufthuller i skærmen, der lader bitte små søjler af lys undslippe.
I det helt ekstravagante og nærmest kunstinstallationsagtige hjørne finder vi loftlamperne Esfera fra Lindby og Ciaran og Enesa fra Lucande. Begge er enormt smukke lamper, der tager kampen op med stereotypen om kedelige plafonder; Enesa og Ciaran anvender geometriske former, som den nærmest slynger omkring sig, imens Esfera bruger det forkromedes flotte reflekterende egenskab til at danne store blanke dråber, der reflekterer lokalet omkring sig, og hænger som frisksmeltet loddetin fanget i tid og sted.
Pendler og gulvlamper findes også i stor stil i kollektionen – og som deres loftlampependanter er de også små kunststykker; den helt unikke Somidia fra Arcchio er eksempelvis en spændende nytænkning af en fusion mellem en gadelampe og lysstofrør, og kan pynte på hjemmekontoret som en futuristisk lysgiver. I pendelverdenen findes eksempelvis Marija fra Lucande, der i et elegant detaljereduceret design hænger yndefuldt over eksempelvis spisebordet, og lader sin metalliske finish og unikke form tale for sig.
Væglamper findes der også i
værdi for pengene sølvfarvesegmentet – og her spiller futurismen virkeligt ind. I et industrielt og næsten stringent design producerer både Lucande, Arcchio og Lindby væglamper i form af henholdsvis Lengo, Rick og Sirita.
Tag et kig – vi er sikre på, at du kan finde en sølvfarvet lampe, som du kan bruge! Hvis ikke, så kan du
trykke her for at se alle vores sølvlamper!