Semi
Semi formår at skille sig ud som noget særligt selv indenfor dansk design. Lampen blev til i 1968 og markerer et brud med de bløde organiske former, der indtil da var så fremtrædende. Claus Bonderup og Torsten Thorup skabte som reaktion hertil et design domineret af skarpe linje og geometriske former. Resultatet er en lampe, der står klart frem i lokalet forankret i den dybtliggende selvsikkerhed til både form og funktion. Det prisvindende design blev en dansk bestseller og kan nu fås i mange størrelser og varierede farver, der vil klæde køkkendisk, spisebord og sofalandskab med sit bløde diffuse lys.