Mere om Schottlander lamper
Bernard Schottlander beskrev sig selv som designer når det omhandlede det indendørs, men som billedhugger når det var udendørs.
Efter flere succesfulde år som industriel designer, valgte Bernard Schottlander at koncentrere sig om skulpturer. I slutningen af 1950'erne etablerede han så et værksted i det nordlige London , hvor han havde George Nash som sin dygtige assistent i mange år. Fra 1965 underviste han i metalarbejder på St Martins School of Art. Det var samme år at han var en del af gruppen Six Artists på Institute of Contemporary Arts i London og så ellers i 1966 havde sin første soloudstilling på Hamilton Galleries der også ligger i London.
Bernard Schottlander beundrede Alexander Calder, og skabte ud fra denne inspiration i 1951 Mantis lampe-serien. Bevægelse er flettet dybt ind i alt hvad Schottlander kreerede: en kunstner, en ingeniør og ikke mindst en handyman. Han udtænkte et smart system med modvægte, der blev kombineret med en serie af stærke og fleksible metalstænger. Også skærmene var helt unikke, der ligesom en akrobat hænger der elegant og ubesværet. Skærmene laves i aluminium ved hjælp af såkaldte ”spinning and chasing techniques” der er funderet solidt i metalarbejderens samling af færdigheder. Til dette solide håndværk tilsatte Bernard Schottlander sine evner som billedhugger der skabte en spiralformet bevægelse, hvor det symmetriske og asymmetriske er i spil.
Lyset med sit evige spil mellem balance og ubalance, afslører nogle af hemmelighederne, bag hvad vi mener med "fast form" og "tom". Og ligesom de uroér som Alexander Calder lavede fremstår Mantis lamperne som om de trodser tyngdekraften. Objekternes kerne af poesi af er en invitation til at indtræde i en drømmeverden af velovervejet afbalanceret elegance ...
DCW - La Lampe Gras - Bernard Schottlander
Philippe Cazer og Frédéric Winkler om tankerne bag DCW
”DCW blev skabt ud fra vores lidenskab for objekter.. objekter der ledsager os og følger os i hverdagen. Objekter som er pålidelige, ærlige og gennemførte tilført det essentielle strejf af perfekt udformning.
Objekter der er perfekte inden for deres art og type men som også udstråler en skønhed og arkitektonisk generøsitet. Der skal opstå en lyst og trang til at behandle objektet med respekt og så er målet at der over tid vil blive skabt et bånd .. en forbindelse til det.
En måde at leve og en måde at se.”
DCW har blandt andet Mantis serien fra Bernard Schottlander og de spændende La Lampe GRAS.