Poul Henningsen forestillede sig, at besøgende på en restaurant vil have lyset til at være varmt og hyggeligt, hvorfor man ville bruge en guldbelagt overflade, som modsat hvis man var på hospitalet eller hos tandlægen, hvor man ville benytte den hvidmalede overflade.
De første armaturer blev alle fremstillet med metalskærme, men Poul Henningsen ville også fremstille en variant af armaturet, som skulle vise en lysfordeling bue med mindre nedadrettet lys. Resultatet blev skærme lavet i opalglas med en sandblæst underside.
Glasskærmene tillod 12% af lyset til at penetrere og bidrage til den generelle lys i rummet, mens det meste af lyset stadig blev reflekteret udad og nedad fra den matte underside af skærmene.
De samme principper som styrede de matte metalskærme styrede også denne nye form for skærmmateriale.
Læs meget mere om Poul Henningsen
her og se hans mange lamper