Oprindeligt designet af
Louis Weisdorf i 1972 viser Multi-Lite sig i dag som en vaskeægte evergreen. Grunden er ikke svær at gætte. Den lækre skandinaviske silhuet er ikke til at tage fejl af og kommer i dag i et utal af smukke farver og spændende formater, der gør lampen nem at indpasse i ethvert hjem moderne såvel som klassisk. Den yderste lampeskærm er delt i to kvarte sfærer, der begge kan justeres uafhængigt af hinanden indenfor den samlende ring, så lyset altid falder præcist som ønsket. Både arbejde og afslapning forsødes således i det lækre kvalitetslys fra en Multi-Lite, der kan ses i et utal af varianter herunder.