På en regnfuld septemberdag blev kreativiteten sat i gang hos Sofie Refer, der har designet lampekollektionen
Anoli. Alle lamper i serien udstråler ro og indfanger naturens skønhed, hvor hver detalje er et vidnesbyrd om godt håndværk og nøje udvalgte materialer. Anoli-serien indeholder en lang række lamper i flere typer og forskellige konstellationer. Lampen fås både som hængelampe og som spotlampe til loftet og til væggen i flere varianter og et smukt udvalg af farver. Fælles for dem alle er deres karakteristiske, designorienterede dråbeform, der giver Anoli sit helt særlige udtryk og høje genkendelsesværdi.
Nu er en ny Anoli-lampe opstået som et smukt supplement til de øvrige lamper og en kærkommen tilføjelse til serien: Anoli Pendel. Denne smukke enkeltpendel fremhæver skærmens karakteristiske dråbeform ved at lade den hænge lodret ned, så det organiske designkoncept træder knivskarpt frem i rummet. Pendlen kommer i to smukke farvevarianter, den ene i monokrom sort med et moderne og eksklusivt udtryk, og den anden i hvid med gyldne detaljer for et yndefuldt og klassisk touch. Farveskemaet følger de øvrige lamper i serien, så de nemt kan kombineres og dermed skabe et smukt og sammenhængende belysningskoncept i enhver indretning.
Ligesom de øvrige lamper i Anoli-serien er pendlens lys karakteriseret ved et målrettet men blændfrit skær, der både kan bruges til at fremhæve bestemte dele af rummet og som supplement til den overordnede belysning. Montér lampen over et lille bord, over disken eller ved køkkenøen, gerne i kombination med de andre smukke Anoli-lamper. Du finder pendlen sammen med resten af Anoli-kollektionen
lige her!