Funghi Bordlampe fra Cozy Living: unik accentbelysning til rummet

10. juni 2024
Funghi Bordlampe fra Cozy Living: unik accentbelysning til rummet
Med sin slående imitation af en skovsvamp og unikke design siger Funghi bordlampe fra Cozy Living det hele. Med sin kompakte, helstøbte krop, unikke stribemønster og smukke farvesammensætning lyser den lille svampelampe op i både tændt og slukket tilstand. Lampen har et helhedsorienteret udtryk og består af lutter bløde, runde former, hvilket smukt fremhæver dens organiske udtryk. Et særkende for denne lampe er dens materialesammensætning, idet hele lampekroppen er fremstillet af glas, der er mundblæst og formet af dygtige glaspustere. Denne unikke designproces bevirker, at der forekommer individuelle variationer fra lampe til lampe i både farve, mønster og materiale, i form af mindre luftbobler. På denne måde er man med hvert eksemplar af Funghi Bordlampe sikret en enestående lampe, der er som ingen andre.

Det smukt forarbejdede glas omslutter lyskilden til alle sider, så hele lampen lyser op i et æterisk, indirekte skær, der skaber en hyggelig og blændfri accentbelysning. Når lampen er tændt, kan mønsteret og farvesammensætningen ændre karakter, hvilket bidrager til et livfuldt udtryk og understøtter det gennemførte, organiske designkoncept. Funghi Bordlampe kommer i fire smukke varianter, hver med sit eget mønster, sit eget farveskema og sin egen fortolkning af den kunstfulde skovsvamp. Du finder dem alle lige her.