Designorienteret belysning i alle rum med den nye portable-version af Baroni Bordlampe

30. maj 2024
Designorienteret belysning i alle rum med den nye portable-version af Baroni Bordlampe
Smuk, stilfuld belysning bør ikke være begrænset til ét rum alene. Det var tanken bag den nye tilføjelse til Baroni-serien, Baroni Portable Bordlampe, der med sit trådløse design, vandresistente armatur og batteridrevne lyskilde kan nydes i et utal af rum og sammenhænge. Lampen er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem den danske designer Michael Waltersdorff og lysproducenten Halo Design. Waltersdorff har længe arbejdet sammen med Halo Design om at skabe skønne lampemodeller med et moderne udtryk og skandinavisk minimalisme som sit forbillede. Er du nysgerrig på Waltersdorffs andre kreationer for Halo Design, finder du dem lige her.

Takket være sin kapslingsklasse IP44 kan Baroni Portable også benyttes udenfor på altanen og terrassen eller i fugtige rum og eksempelvis stilles i vinduesnichen ude i badeværelset eller i kælderen. Lampen har en indbygget dæmpningsfunktion, der gør det muligt at justere lysstyrken, sp man har en passende belysning til ethvert tidspunkt og enhver anledning, samt en batteritid på mellem 8-16 timer afhængigt af, hvilken lysstyrke man vælger.

Bordlampen er en del af en hel kollektion, hvorfor det skønne design kan fås både som bordlampe (konventionel eller trådløs), loftlampe, gulvlampe og pendel i forskellige størrelser og farver, så du har mulighed for at få den helt rigtige model til netop dit behov og din stil. Fælles for alle lamperne i serien er den nydelige opalglasskærm og de enestående detaljer i børstet metal, som giver lamperne et klassisk og tidløst look, som vil klæde din boligindretning i flere generationer.   Den højkvalitets skærm i opalglas sørger desuden for et diffust, behageligt og blændfrit lys, så du kan være helt sikker på en effektiv og dekorativ belysning med en Baroni lampe. Du finder hele Baroni-serien her.