Cellu lampekollektionen er en moderne fortolkning af den klassiske foldede papirlampeskærm. Designet er ført ind i nutidens æstetik med sin skærm af polypropylen for styrket holdbarhed, som hviler på en pulverlakeret søjle af aluminium og en pulverlakeret stålbase, begge designet med et karakteristisk, robust udtryk.
Hjernen bag den skønne kollektion er den unge, danske designer Simon Legald, som blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem. Under Legalds flerårige samarbejde med Normann Copenhagen er mange af hans nytænkende ideer og designkoncepter blevet virkeliggjort i skønne kreationer. Du finder hele udvalget af Simon Legalds designs
her.Særligt karakteristisk for Cellu-serien er dens vellykkede forening af klassiske og moderne designelementer. Skærmen indikerer designets tydelige referencer til de ikoniske, plisserede lampeskærme. Et element, som er bevaret, alt imens designet i sin helhed blev tilført en kontemporær og opdateret æstetik, som imødekommer moderne indretninger. Designet er særligt kendetegnet ved sin opsigtsvækkende proportioner og klassiske referencer. Basen besidder et særdeles kendetegnende, forstørret udtryk som yderligere understreges ved pulverlakeringens opsigtsvækkende og legesyge farvekombinationer. Således er Cellu en evident forening af nyt og gammelt, smukt sammensat i et design som trækker referencer både til klassisk håndværk og nye, moderne designprincipper.
Cellu-serien består af både bord- og gulvlamper i flere flotte farvekombinationer.
Du finder dem alle her.