Luca Nichetto oprettede sit firma, Nichetto & Partners, i 2006, og siden dengang er det gået stærkt for den spændende designer, der har base i både Sverige og Italien. Skal man beskrive hans stil, flyver adjektiver som smart, simpel, strømlinet og sjov frem i frontallappen – og det er ingen overraskelse, når man kaster et blik over det store udvalg af designperler, at Nichetto er i høj kurs både i italienske og skandinaviske designkredse.
Foscarini var nogle af dem, der var så heldige at få en lampe tegnet af Luca Nichetto – han står nemlig bag hele fem lampeserier hos det venetianske lysfirma:
Couchin serien, der er en serie af hvide glaspendler med helt særlige bløde kurver – Troag Media, der er en langpendel – Plass pendlerne, der er farverige runde pendler – Kurage, som er en sød lille bordlampe – og den helt unikke O-Space.
Foscarini er dog ikke det eneste firma, der har arbejdet med designeren – de er faktisk ikke engang det eneste italienske firma.
Studio Italia Design, der er et high end lysbrand, skabte sammen med Luca Nichetto de enormt morsomme og lunefulde Easy Peasy lamper. De er skabt til at tage med, og er nogle af de mest unikke to-go lamper, der findes. Lamperne anvender glas i forskellige farver til at skabe deres sjove former.
Som tidligere nævnt har Luca Nichetto studie i Sverige, og designeren har også skabt lamper med det skandinaviske lysfirma
&Tradition. Den smukke Tabata væglampe blev skabt med en drøm om at lave en væglampe, der synes at svæve. Vægtløsheden mærkes i modellen, og de tre metalmoduler kaster et fantastisk blødt og diffust lys over lokalet omkring sig.
Design i mange former
Foruden lamper laver Luca Nichetto også et hav af andre ting. Designeren står bag både møbler, boligtilbehør, glas, bøger og sågar en podcast, hvor han taler om design og dialog. Hans studie specialiserer sig i stor designkunst på bestilling – men har du først hyret dem ind, kan du forvente at Luca Nichettos designfirma er med dig hele vejen fra ide til produkt og helhed.