Født:1888 -
Død:1954
Kendte værker: Færdiggørelsen af Grundtvigkirke, Frugtlygten, Øreklapstolen, Faaborgstolen, Safaristolen, den “Røde stol”, Sofa med høje sidevanger model 4118, Additionsofa model 4865.
Uddannelse: Arkitekt og møbeldesigner
HistorikKaare Klint, som både var arkitekt, kunsthåndværker og designer, og en dygtig og meget respekteret en af slagsen har haft stor indflydelse på dansk møbelkunst generelt. Hans talent nød virksomheden Le Klint godt af og i 1944 designede han "Frugtlygten" som stadig er en af
Le Klints mest solgte lamper.
Som læremester havde han arkitekten Carl Petersen, men også hans far P.V. Jensen-Klint, som startede byggeriet af Grundtvigkirken i Emdrup, et byggeri som det var Kaare Klint der senere færdiggjorde.
Til at begynde med var det dog mest af alt kunsten der trak og ikke arkitekturen og på den tid var der ikke langt fra begrebet kunst til design, og det blev da også møbeldesignet, der gjorde ham berømt.
Kaare Klint var tilhænger af en stram matematisk funktionalisme, og begyndte under 2. verdenskrig at studere de menneskelige proportioner for at skabe møbler, der var tilpassede kroppens behov.
Kaare Klint mente at det var vigtigt at bibeholde traditionerne, så langt de fleste af de møbler, han tegnede, tog udgangspunkt i allerede eksisterende elementer, blot med præg af hans forkærlighed for matematikken og hans proportionsstudier.
Kaare Klint var også blandt de første til at skabe et samarbejde mellem snedkerne og møbeldesignerne. Han samarbejde med snedkerfirmaet Rud. Rasmussen, som den dag i dag stadig producerer hans møbler. Dette samarbejde har for hele designverdenen betydet, at langt de fleste af de danske klassikere er lavet i træ.