Hvordan indretter vi os med lys i boligen?
Indret dine rum i ’lyslag’
Indenfor lysdesign arbejder vi med begrebet ’lyslag’, som med andre ord er begrebet for at indrette sig med flere lysgivere, der giver forskelligt lys til rummet. Når man bygger et rum op i lyslag, vil det sige, at man arbejder med omgivende, diffust grundlys, zoner af mere direkte funktionslys samt supplerende spot-lyspunkter.
Det diffuse grundlys er det lys, som omslutter hele rummet. Det kan både komme fra vinduer, oplyste vægge, som reflekterer lyset, eller en lampe, hvor lyskilden er skærmet af, og hvor lampen giver lys ud til alle retninger.
Zonerne af direkte funktionslys, er de større overflader og steder i rummet, der er mere belyst end resten af rummet. Dette kan for eksempel være en god idé at have over en køkkendisk, spisebordet eller i et læsehjørne.
Spot-lyspunkterne opstår, når der er små lysgivere placeret i mørke områder. Dette kunne blandt andet være en lille bordlampe inde i et reolsystem, stearinlys i vindueskarmen eller en enkelt pendel i et hjørne, hvor lyskilden er synlig.
Vi bliver positivt stimuleret, når vi gør brug af alle tre typer af belysning i samme rum. Vi har nedenstående skitseret nogle eksempler, der netop viser indretning med flere lyslag.
Indenfor lysdesign arbejder vi med begrebet ’lyslag’, som med andre ord er begrebet for at indrette sig med flere lysgivere, der giver forskelligt lys til rummet. Når man bygger et rum op i lyslag, vil det sige, at man arbejder med omgivende, diffust grundlys, zoner af mere direkte funktionslys samt supplerende spot-lyspunkter.
Det diffuse grundlys er det lys, som omslutter hele rummet. Det kan både komme fra vinduer, oplyste vægge, som reflekterer lyset, eller en lampe, hvor lyskilden er skærmet af, og hvor lampen giver lys ud til alle retninger.
Zonerne af direkte funktionslys, er de større overflader og steder i rummet, der er mere belyst end resten af rummet. Dette kan for eksempel være en god idé at have over en køkkendisk, spisebordet eller i et læsehjørne.
Spot-lyspunkterne opstår, når der er små lysgivere placeret i mørke områder. Dette kunne blandt andet være en lille bordlampe inde i et reolsystem, stearinlys i vindueskarmen eller en enkelt pendel i et hjørne, hvor lyskilden er synlig.
Vi bliver positivt stimuleret, når vi gør brug af alle tre typer af belysning i samme rum. Vi har nedenstående skitseret nogle eksempler, der netop viser indretning med flere lyslag.
Lav en hurtig overslagsberegning af lyset inden køb
At lave 100% korrekte lysberegninger er forholdsvis komplekst og ikke noget, man kan gøre uden de rette værktøjer. Dog kan man sagtens lave en hurtig cirka-beregning af, hvorvidt en lampe giver den ønskede lysmængde.
Det første, du skal kigge efter, er lampens givne lysmængde. Dette kan du finde under lampens tekniske specifikationer. Her er det ’lumen’-værdien (forkortet lm), der beskriver lysmængden. Hvis du kun kender den lyskilde (pære), som skal benyttes, så kan du under lyskildens tekniske specifikationer finde lyskildens lumen.
Anvender du halogen-lyskilder, kan du nogenlunde gå ud fra nedenstående:
15W = 140 lumen
25W = 250 lumen
40W = 470 lumen
60W = 800 lumen
75W = 1050 lumen
100W = 1520 lumen
Udover lumen skal du kende dit lysbehov. Er det arbejdsbelysning eller hyggeligt baggrundslys, som du gerne vil have i det tiltænkte område? Der er specifikationer, som kan guide dig i retning af, hvor meget lys for eksempel ’arbejdsbelysning’ er. Disse specifikationer er angivet i enheden lux (forkortet lx). Lux er enheden for lumen/m2.
Arbejdsbelysning = ca. 500 lx
Generel afdæmpet rumbelysning = ca. 200 lx
Som sidste detalje skal du kende rummets størrelse eller overfladens størrelse, alt efter om det er for eksempel er et spisebord, du vil beregne lyset til, eller måske til stuen som helhed.
Når du kender lampens lumen-værdi (lm), dit behov for lys (lx) og størrelsen af fladen, som skal belyses (m2), så kan du benytte nedenstående formel til at beregne frem og tilbage og dermed finde frem til, hvilken lampe eller hvor mange lamper du har brug for til netop dit behov.
lm = lx * m2
At lave 100% korrekte lysberegninger er forholdsvis komplekst og ikke noget, man kan gøre uden de rette værktøjer. Dog kan man sagtens lave en hurtig cirka-beregning af, hvorvidt en lampe giver den ønskede lysmængde.
Det første, du skal kigge efter, er lampens givne lysmængde. Dette kan du finde under lampens tekniske specifikationer. Her er det ’lumen’-værdien (forkortet lm), der beskriver lysmængden. Hvis du kun kender den lyskilde (pære), som skal benyttes, så kan du under lyskildens tekniske specifikationer finde lyskildens lumen.
Anvender du halogen-lyskilder, kan du nogenlunde gå ud fra nedenstående:
15W = 140 lumen
25W = 250 lumen
40W = 470 lumen
60W = 800 lumen
75W = 1050 lumen
100W = 1520 lumen
Udover lumen skal du kende dit lysbehov. Er det arbejdsbelysning eller hyggeligt baggrundslys, som du gerne vil have i det tiltænkte område? Der er specifikationer, som kan guide dig i retning af, hvor meget lys for eksempel ’arbejdsbelysning’ er. Disse specifikationer er angivet i enheden lux (forkortet lx). Lux er enheden for lumen/m2.
Arbejdsbelysning = ca. 500 lx
Generel afdæmpet rumbelysning = ca. 200 lx
Som sidste detalje skal du kende rummets størrelse eller overfladens størrelse, alt efter om det er for eksempel er et spisebord, du vil beregne lyset til, eller måske til stuen som helhed.
Når du kender lampens lumen-værdi (lm), dit behov for lys (lx) og størrelsen af fladen, som skal belyses (m2), så kan du benytte nedenstående formel til at beregne frem og tilbage og dermed finde frem til, hvilken lampe eller hvor mange lamper du har brug for til netop dit behov.
lm = lx * m2
For at gøre det helt klart, så har vi beregnet to tænkte eksempler:
Stuen
Du har en stue på 20 m2 og vil gerne have generel rumbelysning på de cirka 200 lx, så du kan bruge formlen til at beregne, hvor mange lumen du har behov for. Beregningen vil se ud som følgende:
200 lx * 20 m2 = 4000 lm
Det vil altså sige, at du skal bruge 4000 lm for at få din stue oplyst ordenligt. Disse 4000 lm kan sagtens fordeles ud på flere lamper. Følger man råd nummer 1, ville det være en god idé at fordele de 4000 lm ud på forskellige typer af lysgivere. For eksempel kunne man have en glas-pendel, der giver diffust lys ud til alle sider på cirka 1500 lm, en bordlampe i reolen på cirka 300 lm og to gulvlamper på henholdsvis cirka 1100 lm hver.
Spisebordet
Du gerne vide, hvor mange lamper du skal bruge for at kunne lyse dit spisebord ordentligt op. Dit spisebord er cirka 2 m2, og ved spisebordet vil du gerne have god arbejdsbelysning på cirka 500 lx. Beregningen ville i dette scenarie se ud som følgende:
500 lx * 2 m2 = 1000 lm
Dermed skal lampen eller lamperne sammenlagt give en lysmængde på 1000 lm. Om dette er fordelt på tre lamper af cirka 300 lm eller på én lampe på cirka 1000 lm i sig selv, har ikke den store betydning for, om dit lysbehov opfyldes.
Stuen
Du har en stue på 20 m2 og vil gerne have generel rumbelysning på de cirka 200 lx, så du kan bruge formlen til at beregne, hvor mange lumen du har behov for. Beregningen vil se ud som følgende:
200 lx * 20 m2 = 4000 lm
Det vil altså sige, at du skal bruge 4000 lm for at få din stue oplyst ordenligt. Disse 4000 lm kan sagtens fordeles ud på flere lamper. Følger man råd nummer 1, ville det være en god idé at fordele de 4000 lm ud på forskellige typer af lysgivere. For eksempel kunne man have en glas-pendel, der giver diffust lys ud til alle sider på cirka 1500 lm, en bordlampe i reolen på cirka 300 lm og to gulvlamper på henholdsvis cirka 1100 lm hver.
Spisebordet
Du gerne vide, hvor mange lamper du skal bruge for at kunne lyse dit spisebord ordentligt op. Dit spisebord er cirka 2 m2, og ved spisebordet vil du gerne have god arbejdsbelysning på cirka 500 lx. Beregningen ville i dette scenarie se ud som følgende:
500 lx * 2 m2 = 1000 lm
Dermed skal lampen eller lamperne sammenlagt give en lysmængde på 1000 lm. Om dette er fordelt på tre lamper af cirka 300 lm eller på én lampe på cirka 1000 lm i sig selv, har ikke den store betydning for, om dit lysbehov opfyldes.
Få væggene til at reflektere lyset og løfte rummet op
Det tredje tip er egentlig meget simpelt, men nok noget de færreste tænker over. Grundlæggende reflekterer alle overflader en andel af det lys, som rammer dem. Lyse overflader reflekterer mere lys end mørke overflader. Hvide overflader, uanset om de er matte eller blanke, reflekterer mere end 90% af lyset, som kastes på dem. Dette giver en oplagt mulighed for at benytte større, lyse overflader som lysgivere til rummet.
Helt konkret kan man skabe et roligt indirekte lys ved at lyse væggene op i stedet for at tænke, at man skal lyse et område op. Har man eksempelvis et mørkt hjørne i sin stue, så kan man med fordel vælge en standerlampe som giver lys opad (up-light). Her vil man få udnyttet både loftets lyse overflade og de to omsluttende vægge. Dette ville gøre rummet større, uden du blændes. Samtidig vil du undgå, at der bliver skabt et spotlys nedad i hjørnet, som du for eksempel vil opleve ved at have en lampe med kun nedadrettet lys (down-light).
En mere moderne løsning, hvor der også arbejdes med det indirekte reflekterede lys, er at benytte påbygningsspots, som er kippet og dermed fokuserer lyset direkte ind på væggene. Det kan være en god løsning i en smal gang, da dette vil åbne gangens bredde op uden på nogen måde at blænde eller fylde i rummet.
Det tredje tip er egentlig meget simpelt, men nok noget de færreste tænker over. Grundlæggende reflekterer alle overflader en andel af det lys, som rammer dem. Lyse overflader reflekterer mere lys end mørke overflader. Hvide overflader, uanset om de er matte eller blanke, reflekterer mere end 90% af lyset, som kastes på dem. Dette giver en oplagt mulighed for at benytte større, lyse overflader som lysgivere til rummet.
Helt konkret kan man skabe et roligt indirekte lys ved at lyse væggene op i stedet for at tænke, at man skal lyse et område op. Har man eksempelvis et mørkt hjørne i sin stue, så kan man med fordel vælge en standerlampe som giver lys opad (up-light). Her vil man få udnyttet både loftets lyse overflade og de to omsluttende vægge. Dette ville gøre rummet større, uden du blændes. Samtidig vil du undgå, at der bliver skabt et spotlys nedad i hjørnet, som du for eksempel vil opleve ved at have en lampe med kun nedadrettet lys (down-light).
En mere moderne løsning, hvor der også arbejdes med det indirekte reflekterede lys, er at benytte påbygningsspots, som er kippet og dermed fokuserer lyset direkte ind på væggene. Det kan være en god løsning i en smal gang, da dette vil åbne gangens bredde op uden på nogen måde at blænde eller fylde i rummet.