Charlotte Perriand

Charlotte Perriand blev født i Paris, og var datter af en skrædder og en syerske. Hun var et naturtalent til at tegne, og meldte sig ind i École de L'Union Centrale des Arts Décoratifs i en ung alder, hvor hun læste møbeldesign frem til 1925, og hvor hun blandt andet blev undervist af Art Deco legenden Henri Rapin.

Det var derfor helt specielt, at hun var så tiltrukket af den schweiziske designer og ornamentdræber Le Corbusier, der stolt fastslog, at hjemmet var en maskine at bo i, og at arkitektur handler om at putte ting i orden. Han var rigid, og han var en spydspids i modbevægelsen mod det udsmykkede og overdådige der prægede Art Nouveau.

Charlotte Perriand havde, kort tid efter hun fuldendte hendes uddannelse, skabt udstillingen ”baren under taget,” eller Bar sous le Toit, til Salon d’Automne udstillingen i 1927, der bestod af blanke aluminiums- og nikkelbelagte ting, der udgjorde en stor bar, borde, hylder og stole med læderhynder. Udstillingen refererede maskinalderen, og hendes brug af metaller adskilte hende fra samtidens glæde for udsmykkede og håndlavede træprodukter – men selvom udstillingen var en succes, var hun ikke tilfreds; Charlotte Perriand ville skabe produkter, der ikke bare var for de rige, men for alle.

Hun havde et stort ønske om at arbejde for Le Corbusier, fordi hun havde læst hans bøger, men da hun samme år søgte job hos ham, blev hun afvist med de kendte ord fra Corbusier selv: ”vi broderer ikke hynder her, frue.”

Tiden hos Le Corbusier (1927 – 1937)

Da Le Corbusier besøgte Baren under Taget blev det tydeligt for ham, at han havde taget fejl af den unge kvindelige franske designer – og Charlotte Perriand blev tilbudt arbejde i studiet.

Som værende tre fingre på én hånd sagde Charlotte Perriand selv om samarbejdet med den schweiziske designer og hans fætter Pierre Jeanneret, og de tre arbejdede tæt sammen både kreativt og praktisk. Perriand tog mange noter fra den schweiziske mester, men omvendt lærte Le Corbusier også meget af Perriand. Hun delte Corbusiers tanker om, at lamper ikke er dekorative elementer uden årsag, men rettere funktionelle og tekniske værktøjer i hjemmet. Brugbare former - hun var arkitekt før designer. Men på samme tid var hun stor fortaler for bevægelighed, og hendes møbler kendetegnes typisk med masser af bevægelige led.

Et fantastisk lampeeksempel på Perriands tegninger under ”kragens,” som Le Corbusier kaldte sig selv, vinger, er den smukke Applique Cylindrique.

Lampen blev designet til hendes bjerghytte Le Vieux Matelot i 1930’erne, og viser hendes tidlige interesse i de bevægelige skærme, men også hendes tidlige forståelse for godt lys. Lampen dæmpes let med et enkelt tryk på skærmen, og lyset kan peges lige derhen, hvor du har brug for det.

Potence Pivotante og tiden med Jean Prouvé og Japan

Da Charlotte Perriand trådte ud af Corbusiers skygge og ind i sin egen succesfulde karriere, som New York Times skrev, begyndte hun at arbejde med Jean Prouvé. Prouvé var, ligesom Perriand selv, glad for metal – og man kan mærke samarbejdet mellem de to, når man kigger på både Perriands lamper og Prouvés lamper.

Se Jean Prouvés lamper her!

Under krigen designede de to barakker og møbler til midlertidige huse, men da Frankrig overgav sig til aksemagterne i 1940, rejste Perriand til Japan. Her var hun konsulent, og hun hjalp det japanske ministerie for handel og industri. Omkring krigens slutning blev Perriand tvunget til at rejse til eksil i Vietnam, hvor hun læste om asiatisk træarbejde og fletning, hvilket tændte en interesse i hende, og som fik hende til at kigge mod naturlige materialer igen.

Et fantastisk lampeeksempel på Perriands tid med Jean Prouvé er den smukke Potence Pivotante, der præcist som det tidligere lampeeksempel bruger bevægelighed i designet. Lampen tegnede Perriand i 1939 lige inden udrejsen – og kender man Jean Prouvés Potence, som først blev tegnet i 1950, er der ingen tvivl om, at man ser ligheden mellem de to – men Charlotte Perriands variant er altså originalen.

Efterkrigstiden, Charlotte Perriands Pivotante À Poser og storhedstid

Store, imponerende skisportssteder, League of Nations FN Bygning og Air France kontorer i London, Paris og Tokyo. Sådan lyder bare nogle af de flagskibe, som Charlotte Perriand tegnede, efter hun kom hjem til Frankrig.

Hun arbejdede med Jean Prouvé igen op gennem 1950’erne, og Perriand og Le Corbusiers veje krydsede igen, da hun tegnede køkkenerne i den ikoniske Unité D’habitation.

En vidunderlig lampe, som Charlotte Perriand skabte i netop denne tid, var den enormt smukke Pivotante a Poser. Endnu engang er bevægelighed et tema, som mærkes gennem hele lampen, og som et scenetæppe kan metalskærmen trækkes til siden og afsløre den blottede lyskilde – blottede lyskilder prægede i øvrigt også Le Corbusiers interiør i denne tid – og på ledningen kan lampen tændes og slukkes. Den lille form lægger op til, at du kan flytte den rundt og bruge den, hvor du vil.

Charlotte Perriand bliver ved med at skabe resten af sit liv, og efterlod en lang række møbler, lamper og bygninger.  Vi har her forsøgt at gennemgå hendes liv set fra over – men vi har kun skrabet overfladen. Der findes masser af steder, hvor du kan lære mere om hende - blandt andet i hendes selvbiografi Une Vie de Création - og vi håber, vi har tændt din interesse. Perriand dør i 1999 i en alder af 96 i Paris.