Lamper og lys der giver hele lokalet omkring sig personlighed, kant og charme, er det, der kendetegner det danske mærke Frandsen bedst. Ærlige, organiske, simple men grafiske og muntre silhuetter der inspirerer.
Savner du belysning, der er mere end
bare belysning? Så kan en lampe fra Frandsen være svaret.
Over et halv århundrede i lampebranchen giver en enorm erfaring når det kommer til både design og til byggekvalitet. På den måde sikrer Frandsen, at deres lamper holder længe – både stilmæssigt og kvalitetsmæssigt – og du sikrer, at du får en lampe for livet, der går i arv.
Lampen, der begyndte hele eventyret, er Benny Frandsens Ball. Lampen blev tegnet i ’68, og er akkurat ligeså smart i dag, som den var i slutningen af 60’erne, hvilket er et levende bevis på den tidløshed, som kendetegner Frandsen lamperne.
Historien om Frandsen Lighting & Benny Frandsen
Da vi mistede Benny Frandsen i 2021 mistede vi en dansk designlegende. Vi mistede et toneangivende ikon, og vi mistede et betydningsfuldt medlem af den danske designarv.
Han grundlagde Frandsen Belysning i 1968 i forbindelse med ball-lampen, og fusionerede med Fritz Hansen koncernen. Kun tre år senere tilbagekøbte Frandsen selv sit firma, og omdøbte virksomheden til Frandsen Lighting – hvilket blev startskuddet på det eventyr, der skulle udspille sig de næste mange år.
Nye varianter og modeller blev introduceret, og Frandsen blev hurtigt et internationalt anerkendt navn. I 2018 kunne Benny Frandsen fejre 50 års jubilæum, og i 2019 blev Frandsen en del af Bestseller-virksomheden NINE UNITED, der også huser blandt andre Verpan og &Tradition. NINE UNITED har i dag hovedkvarter i Horsens, og har mere end 700 ansatte i Europa og Asien.
I september 2021 døde Benny Frandsen, men hans ånd lever videre i de mange smukke lamper, som stadigt kan købes hos Frandsen.
Frandsen lamper I indretningen
Alle firmaets lamper vil på hver deres måde være med til at skabe rammen om et hjem, og det var vigtigt for Benny Frandsen, at kunderne kunne tilføje deres eget præg på mange af produkterne . Dette kan gøres ved eksempelvis at vælge en af deres mange sprudlende farver til lampeskærmene.
Hos Frandsen Lighting A/S er de fokuseret på design og produktudvikling. I gamle dage foretog de mindre ændringer i deres sortiment én gang om året - men i dag bliver produktsortimentet ændret løbende. To gange om året kommer der nye kataloger, og der bliver deres udvalg af både lamper og nuancer revideret efter behov.
De er kendt for at lave lamper i god kvalitet til en fornuftig pris. Æstetik og funktionalitet hæver sig højt over gennemsnittet, og er med til at skabe rammerne for en spændende og knivskarp indretning. Hver lampe fra Frandsen kan tilføje noget unikt og personligt til boligen, og det er derfor, at Frandsen laver nogle af de mest solgte lamper i dag til både væggen, loftet, bordet og gulvet – alle i et hav af nuancer!
Benny Frandsens Ball
Ball var lampen, der begyndte eventyret for Benny Frandsen og Frandsen som firma. Den lille runde kugle er blevet en sand evergreen i de skandinaviske indretninger, og Ball er akkurat ligeså elegant i dag, som den var, da den udkom. Lampen kan fås i et hav af varianter: både som væglampe, gulvlampe, bordlampe og pendel. Lamperne fås i alt fra messing og kobber og til glossy og matte farver – der er noget for enhver smag, og der er noget, der passer i alle indretningstyper. Ball lamperne har nemlig den enkelthed, som mange søger, og samtidigt har den den kant, der gør, at lampen for alvor kan præge omgivelserne omkring den. Det runde design er klassisk og spiller godt sammen med lyset i lampen, som er et fint midtsamlet lys på grund af den lækre runde metalskærm.
Vil du for alvor dykke ned i Ball-lamperne, kan du besøge vores
vores varegruppe kun med dem!Frandsens Lyss
Frandsen har dog også masser af lamper, der er designet i nyere tid – eksempelvis den altid vidunderlige Lyss, der blev tegnet af Frandsens Head of Design Toni Rie. Hun står bag flere lamper hos Frandsen – men Lyss er et fantastisk eksempel på hendes store evner indenfor skandinavisk design.
Lyss er en af de lamper, der er svært at sætte på en tidslinje. Kender man den ikke, kan den ligeså vel være fra 1960’erne, som den kan være fra 2020’erne – og det er netop det, der gør den så unik og smuk. Den knivskarpe og letgenkendelige silhuet gør, at den opnår et tidløst udtryk – den vil aldrig gå af mode, og dens alsidighed gør, at den passer i stort set alle indretningstyper.
Se Lyss i aktion her!Toni Rie, Head of Design
Siden 2013 har Toni Rie Lauridsen styret det kreative ror hos Frandsen som Head of Design. Hun er selv designer, og står bag mange af de nye designs, som Frandsen udgiver. Heraf kan nævnes:
LyssOmbreAir CadisVil du dykke ned i Toni Ries mange lamper, kan du
trykke her!BF-20 Serien
BF-20’eren er en af de nyeste medlemmer af Frandsens store sortiment af lamper. Serien findes i flere forskellige varianter – men vi vil især gerne fremhæve væglamperne, der i vores øjne er de essentielle BF-20 modeller.
Designet er enormt interessant, da det eksisterer i et krydsfelt mellem flere forskellige designretninger. Silhuetten er klassisk, og drager tydelige linjer til Frandsen som brands designarv og Benny Frandsens historiske designs. Den er rund, og er som en nostalgisk hyldest til de vidunderlige Ball-lamper. Samtidigt med tilbageblikket får du dog også et futuristisk næsten industrielt design, der lader samlinger, skruer og kontakter være synlige.
Væglampens lys er direkte, og lyset passer perfekt til, at lampen hænger ved siden af et skrivebord eller i et hyggeligt læsehjørne. Samtidigt med, at lampen lyser nedad, har den også et blidt diffust lys, der undslipper toppen af lampen. Det opadgående lys omringer lampen, og giver lokalet omkring den et blidt, blidt ambient lys – og samtidigt påminder det beskueren om, at deres BF-20 væglampe er tændt.
BF-20'eren kan ses her!Butterfly lampen
I første omgang udkom Butterfly-lamperne som pendler – men der gik ikke længe, før serien og sortimentet blev udvidet meget. Bord- og gulvlamper kan nu købes i Butterfly-variant, og de er vidunderlige tilføjelser til enhver indretning.
Endnu engang forstår Frandsen med Toni Rie bag det designmæssige ror at tegne en lampe, der både er nostalgisk og moderne. Serien hænger visuelt enormt smukt sammen – og imens de er vidunderlige hvert for sig, er det helt specielt smukt, når du kombinerer dem på kryds og på tværs.
Silhuetten består af to modsatte sfærer, hvor den nederste giver et direkte lys, og den øverste lader blidt ambient lys undslippe små perforeringer. Endnu engang rammer Frandsen sømmet på hovedet hvad angår skandinavisk design – og som altid kan du få den smukke og udsøgte Butterfly i et hav af vidunderlige og lækre nuancer.
Se Butterfly her!