DEN REVOLUTIONERENDE BORDLAMPE FRA 1930'ERNEDen franske ingeniør;
Bernard Albin-Gras designede i starten af 1920’erne, den revolutionerende skrivebordslampe, med den bøjelige arm med kugleled. Hans opfindelse blev de efterfølgende år flittigt anvendt på kontorer, laboratorier, systuer og andre steder, hvor man havde behov for et fleksibelt lys til arbejdet. Blandt arkitekter var lampen yderst populær og blev hurtig udbredt heriblandt. Lampen fik derfor navnet; ”Arkitektlampen”. Bernard Gras solgte rettighederne til sin lampe og derved startede produktionen af den første Gras-lampe.
En anden ingeniør;
George Carwadine skiftede i 1932 de bøjelige kugleled ud med fjederkonstruktionen - bestående af fire fjedre, der ved let berøring kunne flyttes og alligevel fastholde sin position. Lampens skærm fokuserede lyset omkring et arbejdsområde, mens den tunge fod, skabte stabilitet i lampen – selv når lampen fulde rækkevidde blev udnyttet. Få år senere bliver lampen sat i produktion, under navnet ”Anglepoise 1208” og efterfølgende den mere elegante udgave ”
Anglepoise 1227” som stadig produceres og sælges i dag.
Arkitektlampen er ikke længere den orangefarvede retro-lampe, der i mange år har været fast inventar over mange skriveborde. Blandt vores udvalg af arkitektlamper, findes der utrolig mange fortolkninger – nogle er mere tro overfor det klassiske retro-design end andre, mens nogle har et moderne skandinavisk look, i flere forskellige farver. Fælles for alle arkitektlamperne er deres fleksible arm og det koncentrerede lys, der kan anvendes i hele hjemmet.
SE UDVALGET AF ARKITEKTLAMPER HER