Flowerpot – en evig klassiker

Verner Panton var en af Danmarks mest sprudlende designere i det 20. århundrede. Hans forhold til den danske designtradition skilte sig ud fra 1950’ernes og 1960’ernes møbeldesignere, som Hans J. Wegner, Finn Juhl og Arne Jacobsen, der havde stor international succes. Mens de arbejdede i træ og naturlige materialer, eksperimenterede Panton med nye materialer, som plast, plexiglas, stål, skumgummi og andre syntetiske stoffer. I dag er han bedst kendt for hans vilde designs med mange farver og en nærmest videnskabelig tilgang til materialeforståelse og teknikker.
I 1969 resulterede hans eksperimenterende tilgang til design, i den ikoniske Flowerpot lampe. Den blev første gang præsenteret i forbindelse med en udstilling i Köln, hvor Verner Panton havde den opgave at designe et showroom på en lystbåd. Udstillingen er i dag, fortsat et af de mest omtalte og spektakulære udstillinger i designhistorien.

Den skønne VP1 pendel var oprindeligt tiltænkt restaurationsbranchen, men fandt hurtigt vej ind i de private hjem verden over, hvor den smukke tidløse pendel stadig pryder i dag. Lampens nedadgående lys er et godt valg over spisebordet, hvor den giver et lækkert lys uden at blænde.

VP3 bordlampens tidløse og enkle design passer ind i de fleste hjem. Med en skærm på 23 cm og en lille fod, kan lampen let bringes ind i indretningen, uden at tage for meget plads. Placer eksempelvis lampen på en lille kommode eller hylde i stuen, hvor den understøtter den hyggelige stemning.

Nyt liv i en ægte klassiker

Verner Pantons lampe var oprindeligt tiltænkt restaurationsbranchen, men efter udstillingen steg efterspørgslen hurtigt og inden længe kunne man finde Flowerpot pendlen over spisebordet i rigtig mange private hjem. På baggrund af den store succes med Flowerpot pendlen, designede Verner Panton to år senere i 1971, Flowerpot havelampen og Flowerpot bordlampen.

Flowerpot lampen fik for alvor comeback i 1990’erne, da den store interesse for 1960’ernes og 1970’ernes design genopstod. Dengang skulle man finde en Flowerpot på loppemarkederne eller på nettet, men med relanceringen af Flowerpot i 2003, bragte &tradition et ægte designikon tilbage til livet. I dag produceres pendlen i de to originale størrelser; Flowerpot VP1 pendel på 23 cm. og Flowerpot VP2 pendel på 50 cm., samt mellemstørrelsen (lanceret i 2019) Flowerpot VP7 Pendel på 37cm. Derudover fås bordlampen i to forskellige modeller; Flowerpot VP3 bordlampe og Flowerpot VP4 bordlampe.

Vi rider fortsat på en retrobølge og omfavner 70’ernes design, som let integreres i de skandinaviske hjem. Vi værdsætter derfor en Verner Panton lampe i hjemmet og der er fortsat stor interesse for Flowerpot VP1 pendel og Flowerpot VP3 bordlampe.

Lampemesterens helt egen Flowerpot

Man kan allerede få den vidunderlige lampe i mange skønne farver, men hos Lampemesteren vil vi gerne have en Flowerpot i vores egen farve. I samarbejde med &tradition har vi derfor fået vores egen Flowerpot VP3 Bordlampen, samt Flowerpot VP1 Pendel i Soft Green.

Som taget direkte fra den bølgende eng, er Soft Green en let gul-baserede grøn farve. Den neutrale og sofistikerede farve giver følelsen af stilhed og ro, og er let at integrere i den skandinaviske stil. Med den nye lampe får du personlighed i indretningen, mens den giver et behageligt blændfrit lys - uanset og man vælger at placere den i det private hjem eller i virksomheden.

Den grønne farve passer perfekt ind i samfundets øget opmærksomhed indenfor selvpleje, velvære og genforening med naturen. Ønsket om at få naturen med ind i indretning er kommet i fokus, så man har en rolig og fredelig atmosfære, hvor man kan trække sig tilbage og lade op.

Det er aldrig en nem opgave at vælge en farve, men efter mange overvejelser og grundig trendresearch, er vi ikke i tvivl om at den rolige farve kombineret med Verner Pantons pragtfulde lampe, bliver et kæmpe hit.


SE DEN SKØNNE FLOWERPOT SOFT GREEN HER